undervisningsmateriale til
af karen filskov
– skriveøvelser,
figurdigte og inspiration –
indhold 3
introduktion – Skriveglæde med figurdigtfugle
4
skriveøvelse – Skriv figurdigte/figurhistorier Relevant for dansk, eventuelt tværfagligt med naturfag/biologi – fra 4. klassetrin
6
kopiark til skriveøvelse: Sanseanalyse af fugl
7
kopiark til skriveøvelse: Figurdigtskabelon
8
opgave – tema: Social eller asocial? Relevant for fagene dansk/naturfag/biologi – fra 4. klassetrin
8
opgave – tema: Scoretricks – og hvad betyder seksuel udvælgelse? Relevant for fagene dansk/seksualundervisning/naturfag/biologi – fra 4. klassetrin
8
opgave – dansk: Faste vendinger – hvad sker der, når de får et tvist? Relevant for faget dansk – fra 6. klassetrin
8
opgave – dansk: Hvad sker der, når der står ”du” og kommandoer i et digt? Relevant for faget dansk – fra 8. klassetrin
9
Oversigt over figurdigtskabeloner til download
10
temaliste: Hvad vil I gerne læse om? Læs ud fra et tema … Relevant for fagene dansk/naturfag/biologi – fra 4. klassetrin
Undervisningsmateriale til det sner med fjer af karen filskov – skriveøvelser, figurdigte og inspiration. det sner med fjer (isbn: 978-87-7227-021-0) er en samling af 32 figurdigte om fugle, skrevet og illustreret af Karen Filskov og udgivet af Vild Maskine i 2020. Dette inspirations- og undervisningsmateriale er ligeledes udarbejdet af Karen Filskov og udgivet af Vild Maskine. Copyright © Karen Filskov og Vild Maskine, 2020 Korrektur: Christel Sunesen / KommaStreg Grafisk opsætning: Mads Heinesen Figurdigtskabeloner og sanseanalyse-ark: Karen Filskov Lærerfaglig konsulent: Lene Sørensen Udgivet af forlaget Vild Maskine, 2020. ISBN undervisningsmateriale: 978-87-7227-109-5 Kopiering fra dette materiale og de tilhørende kopiark må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Privatpersoner må dog kopiere eller printe materialet og kopiarkene til ikke-kommerciel brug i egen husholdning, men aldrig distribuere eller videregive materialet direkte, hertil må anvendes links til forlagets hjemmeside. Al anden kopiering eller brug kræver særskilt skriftlig aftale med forlaget. Find tilhørende kopiark på www.vildmaskine.dk/undervisning
introduktion
Skriveglæde med figurdigtfugle Hvem kender ikke udtryk som ”hverken fugl eller fisk”, ”ulykkesfugl” eller ”pingvinjakke”? Vi tænker næppe over, at vores sprog er fuld af vendinger, hvor fugle indgår, og som siger noget om både fugle og mennesker. Forfatter Karen Filskov har taget fuglene under kærlig behandling og skrevet en samling figurdigte om fugle for børn, Det sner med fjer hedder den. Bogens digte handler om at vokse op som fugl, men digtene sammenligner også fuglenes liv med menneskers.
gribbe, flamingoer og pelikaner. Andre fugle som paradisfugle og løvhyttefugle bruger særlige trick, når de skal score en mage. Netop fordi digtene berører temaer, som vi kan genkende fra vores eget liv, er der masser at tale om.
Digtene er skrevet i form som fugle og lægger op til at læse på en intuitiv måde – man må holde tungen lige i munden og prøve sig frem for at komme igennem de til tider labyrintiske fuglefigurer. F.eks. skal man læse langs en flamingohals, følge vingen på en albatros eller halen på en påfugl, og nogle steder deler teksten sig.
Man kan gå på jagt i digtene efter sådanne vendinger og omskrivninger og tale om deres oprindelse, og hvad vendingerne betyder. Desuden kan man tale om, hvad det gør ved teksten, at vendingen har fået et tvist.
Det sner med fjer er velegnet til brug i danskundervisningen på mellemtrinet. Nogle fugle er meget sociale og samarbejder på et højt plan, f.eks.
Bogens digte er også fulde af henvisninger til faste vendinger, der har fået et tvist eller er brugt på en anderledes måde, såsom i digtet Stær: ”både fugl og fisk” eller i digtet Træskonæb: ”Hun er ingen kære mor”.
I materialet findes også en liste over bogens temaer, og hvilke digte der berører de forskellige temaer (s. 10-11). Listen kan f.eks. bruges, hvis man vil integrere bogen i et tema i undervisningen eller som inspiration til frilæsning.
Bogen kan også bruges som afsæt til at skrive figurdigte f.eks. i tværfaglige forløb, hvor elementer fra dansk og naturfag kombineres. Karen Filskov, der af og til er ude at holde figurdigtworkshops, fortæller, at det virker ekstra motiverende for eleverne, at det digt, de skal skrive, bliver til et billede. Øjeblikket, hvor kanten på fuglen forsvinder, og teksten pludselig kan ”stå selv”, er magisk. Teksten bliver simpelthen ”synlig” på en helt anden måde end et ”almindeligt” digt, og den bliver ovenikøbet flot at se på. Dette er med til at øge elevernes skriveglæde, fortæller forfatteren. I dette materiale findes forslag til opgaver og en skriveøvelse med tilhørende figurdigtskabeloner - alt sammen udarbejdet af forfatteren. Man kan downloade alle skabelonerne som PDF på: www.vildmaskine.dk/undervisning
Om Karen Filskov "Når jeg skriver for børn, tager jeg udgangspunkt i et tema – f.eks. fugle som i Det sner med fjer – og bearbejder det, så det bliver meget skønlitterært. Jeg er uddannet tekstildesigner og betragter teksten som et materiale. For eksempel smelter jeg tekst sammen med form, så teksten bliver til figurer – eller figurerne bliver til tekst." Læs mere på: karenfilskov.dk
Flere figurdigtsamlinger af Karen Filskov Bring en ting (figurdigte, Gyldendal 2016), Skoven fra oven (figurdigte, Gyldendal 2015), nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for børneog ungdomslitteratur 2015. KAREN FILSKOV. FOTO: BENTE VILANDT
undervisningsforløb – det sner med fjer
3
skriveøvelse
figurdigte om fugle
Om Det sner med fjer og dette undervisningsmateriale Det sner med fjer er en samling af 32 figurdigte om fugle, skrevet og illustreret af Karen Filskov. Dette inspirations- og undervisningsmateriale er ligeledes udarbejdet af Karen Filskov. Fordi Karen ikke er lærerfagligt uddannet, er det læst og tjekket igennem af Lene Sørensen, som er lærer og læringsvejleder på Stensballeskolen i Horsens, Master i Børnelitteratur, forlagskonsulent og udarbejder af undervisningsforløb. Siden foråret 2017 tilknyttet Vild Maskine som ekstern konsulent og udarbejder af undervisningsmateriale til en række bøger, der alle er til fri afbenyttelse og findes på: www.vildmaskine.dk/undervisning
SKRIVEØVELSE: FIGURDIGT/FIGURHISTORIE Skriveøvelse med udgangspunkt i Det sner med fjer af Karen Filskov, Vild Maskine, 2020 Om skriveøvelsen
I denne øvelse skal I arbejde med figurdigtet som en historie. Figurdigtskabelonens faste linjelængder vil påvirke historien, og her må I gerne lege med ordene, så historien får elementer af et digt.
Målgruppe
Fra 4. klassetrin
Tidsforbrug
3-4 skoletimer
Gruppearbejde
Velegnet til grupper på to personer, højst tre.
Materialer
– 2 poser til ord – Figurdigtskabeloner, se skabeloner på side 7-9 – Sanseanalyse-ark, se side 6 – Blyant, viskelæder, saks – Evt. lineal – Fagbøger om fugle – Gennemskinneligt kalkerpapir, A4 (eller bagepapir/ madpapir) – Farveblyanter (spidse) – Farvet karton, A4 – Skolelim
1: Læs figurdigte
en med ”natur-ord” og en med ”teknik-ord”. Ordene skal bruges senere (se punkt 5).
Det kan være en god ide at læse figurdigte fra Det sner med fjer i klassen som optakt.
3: Vælg en fugl
2: Lav en ordbank – gerne i forvejen
Vælg en fugleskabelon.
Skriv alle de navneord, I kan komme i tanker om, ud fra disse to kategorier: ”natur-ord” (noget der findes i naturen) og ”teknik-ord” (noget der er menneskeskabt). I kan eventuelt tage på udflugt i naturen og rundt i byen med notesbog og blyant for at finde ord.
Sæt gerne jeres personlige præg på fuglen ved at lave en lille ændring i fuglens form. Hvis I har valgt en papegøjeskabelon, og papegøjen skal være en ara, kan I indtegne en længere hale på skabelonen. Indtegn også ekstra linjer til at skrive på – eventuelt med lineal.
Eksempler på natur-ord: vandpyt, pløre, mælkebøtte, grantræ, regnorm, solstråle, æble …
4: Lav en sanseanalyse og find fakta
Eksempler på teknik-ord: skraldespand, helikopter, asfalt, motorsav, sodavand, plastic, saks … Sorter de ord, I hver især har fundet. Vælg hver mindst fem ord (gerne flere) fra hver kategori, vælg de ord, der danner tydelige billeder eller vækker sanser (føle, lugte, smage, høre) i jeres hoveder.
Tegn en hurtig skitse af fuglen på sanseanalyse-arket, som I finder på side 6 i dette materiale.
Klip nogle strimler af papir og skriv de valgte ord på strimlerne, ét ord per strimmel. Put alle strimlerne i to fælles poser,
undervisningsforløb – det sner med fjer
En lynhurtig måde at finde brugbare stikord om fuglen er at lave en sanseanalyse. Sanseanalysen bygger på, hvad I ved om fuglen, og jeres forestillinger om fuglen.
4
Tegn en pil hen til øjet og spørg: Hvad er det? Skriv for eksempel: ”Sort øje”, ”kigger rundt”, ”stirrer”, ”blinker”, ”usynligt øjenlåg”. Tegn en pil til næbet og spørg:
Hvad er det? ”Næb”. Hvad bruger den næbet til? ”Spise”, ”hakke”, ”synge”. Hvad spiser den? Hvordan lyder den? På samme måde kan I pege jer frem til detaljer om vinger, fjer, farver og kløer. Spørg også: Hvor bor den? (”i et træ”, ”i en rede”, ”lægger æg”, ”nøgne fugleunger”) Hvilke fjender har den? Hvad er den kendt for? Hvad tænker den mon på? Hvad er forskelle og ligheder ved denne fugl og mennesket (udseende, adfærd)? Prøv også at finde fakta om fuglen i fagbøger eller ved at google. Husk at skrive alle stikord ned! Er der ikke plads nok på arket, så brug et ekstra stykke papir.
5: Træk sæt-i-gang-ord
Nu skal poserne med ”naturord” og ”teknik-ord” bruges. Træk fire ord per gruppe, to fra hver pose. I må gerne bytte ord, der ikke inspirerer. Ordene skal sætte historien i gang.
6: Skriv digtet som en historie Endelig er det tid til at skrive digtet. Lad, som om digtet er
en historie, og skriv det direkte i skabelonen med blyant. I behøver ikke planlægge, skriv bare løs. Brug sæt-i-gangordene og pluk ord fra sanseanalysen og fakta. Bland gerne fakta og fiktion. Det er nemmest at begynde foroven i den største blok. Begynd f.eks. med ”Du er en ara, der…”, ”Der var engang en ara …”, ”En ara som …”. Husk: Fyld linjerne ud helt til kanten. Ellers vil figuren ”falde fra hinanden”, når kanten fjernes. Der gælder følgende hovedregel, når I skriver: Ord må ikke deles. Hver gang I kommer til enden af en linje, skal I have ordene til at passe, før I kan skrive videre. Ofte kan I bytte et kort ord ud med et langt eller omvendt eller tilføje et ekstra ord. Eller måske skal I
fortsætte historien på en anden måde, end I havde tænkt jer. I denne del af processen er det oplagt at lege med ordene, så historien får elementer af et digt. Undtagelse ved meget smalle steder: Det kan i nogle tilfælde give mening at dele et ord i stavelser på smalle steder som i en vingespids, et ben eller en hals. Her må I prøve jer frem for at finde ud af, hvad der virker. Se eksempler i Det sner med fjer: Træskonæb (i vingespidsen) og Søpapegøje (ved benene).
7: Tag kanten væk, så digtet kan ”stå selv”
Når digtet er skrevet færdigt, tjek en gang til, om der er skrevet helt ud til kanten overalt i figuren. Hvis ikke må I prøve at rette teksten til. Tegn også gerne enkelte små pile, så det er nemmere at finde rundt i digtet. Se, hvordan
det er gjort i Det sner med fjer. Læg derefter et stykke kalkerpapir oven på skabelonen med jeres færdige digt. Skriv digtet af – men uden at tegne skabelonens kant med. Det tager få minutter. Husk også at tegne stregerne i næb og kløer. Nu er det magiske øjeblik kommet, hvor digtet kan ”stå selv”. Tip! Skal fuglen have flere farver, så brug spidse farveblyanter, når I skriver digtet rent.
8: Gør klar til præsentation
Vælg et stykke hvidt eller farvet karton som bundfarve til figurdigtet. Dryp en lillebitte klat lim i hvert kartonhjørne og lim kalkerpapiret med digtet fast. Nu er digtet klar til at blive læst højt og hængt op
Elevarbejde fra en af de skriveworkshops, Karen Filskov har afholdt.
skriveøvelse HVAD SPISER DEN?
sanseanalyse af fugl TEGN FUGLEN TEGN PILE OG SKRIV DETALJER HVAD BRUGER DEN DE FORSKELLIGE KROPSDELE TIL?
HVOR OG HVORDAN BOR DEN?
HVILKE FJENDER HAR DEN?
HVILKE LIGHEDER OG FORSKELLE ER DER MELLEM DEN OG MENNESKET?
HVAD ER DEN KENDT FOR? OG ANDRE FAKTA ...
HVAD TÆNKER DEN PÅ?
undervisningsforløb – det sner med fjer
6
Figurdigtskabelon til Karen Filskovs bog Det sner med fjer. Vælg mellem seks skabeloner i forskellige farver, find dem alle til download på www.vildmaskine.dk/undervisning Kopiering fra undervisningsmaterialet og de tilhørende kopiark må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Privatpersoner må dog kopiere eller printe materialet og kopiarkene til ikke-kommerciel brug i egen husholdning, men aldrig distribuere eller videregive materialet direkte, hertil må anvendes links til forlagets hjemmeside. Al anden kopiering eller brug kræver særskilt skriftlig aftale med forlaget.
opgaver TEMA: Social eller asocial?
DANSK: Faste vendinger – hvad sker der, når de får et tvist?
Relevant for fagene dansk/naturfag/biologi – fra 4. klassetrin
Relevant for faget dansk – fra 6. klassetrin
I nogle af digtene optræder meget sociale fugle, men i digtet Træskonæb går det ganske anderledes for sig. Fuglen lægger to æg, men kun den stærkeste unge får lov at overleve.
Digtene er fulde af henvisninger til kendte sproglige vendinger, der har fået et tvist eller er brugt på en anderledes måde, såsom i digtet Kiwi: ”blind snushane finder også en orm” (Blind høne finder også et korn), i digtet Stær: ”både fugl og fisk” (Hverken fugl eller fisk) og i digtet Træskonæb: ”Hun er ingen kære mor” (Her hjælper ingen kære mor).
Læs digtene Pelikan, Grib og Flamingo fra Det sner med fjer og diskuter, hvordan samfundet er bygget op hos hver af disse fuglearter. – Kan I genkende noget fra vores eget samfund?
Gå også på jagt i de andre digte efter omskrevne sproglige vendinger. – Hvordan lyder de oprindelige vendinger, og hvad betyder de? – Diskuter, hvad det gør ved teksten, at vendingerne har fået et tvist.
Læs digtet Træskonæb. – Hvordan ville vores samfund se ud, hvis træskonæbs adfærd var den fremherskende? – Kan man tale om, at dyr optræder mere eller mindre humant (menneskeligt) eller inhumant (umenneskeligt)?
TEMA: Scoretricks – og hvad betyder seksuel udvælgelse?
DANSK: Hvad sker der, når der står ”du” og kommandoer i et digt?
Relevant for fagene dansk/seksualundervisning/ naturfag/biologi – fra 4. klassetrin
Relevant for faget dansk – fra 8. klassetrin Digtene er skrevet i 2. person (du/I) og mange steder i bydeform. Eksempel fra digtet Ravn: ”Du er udråbt til verdens / klogeste dyr …” og fra digtet Stær: ”Gem dig i flimmeret for / høgen er på luftangreb …”
Påfugle slår deres halefjer ud for at imponere det andet køn, paradisfugle skifter simpelthen form. Vogelkopløvhyttefuglen bruger en helt anden strategi, nemlig kreativitet. Fælles for disse tre fugle er, at det er hannerne, der optræder, og hunnerne, der vælger.
Læs digtene Ravn og Stær fra Det sner med fjer og diskuter, hvad disse to greb gør ved teksten. – Hvem taler forfatteren til, og hvad er læserens rolle?
Læs digtene Påfugl, Vogelkopløvhyttefugl og Raja Ampat-paradisfugl. – Kan I genkende fuglenes anstrengelser for at imponere det andet køn fra jeres egen verden? – Hvilke kneb og metoder bruges hos os mennesker, og virker de? Undersøg, hvad ”seksuel udvælgelse” betyder, og hvilken rolle det har i evolutionen. Tip! Brug påfuglen som eksempel.
undervisningsforløb – det sner med fjer
8
temaliste – hvad vil i gerne læse om? Boligform Søpapegøje s. 4 Tamdue s. 6 Bysvale s. 8 Stær s. 11 Skrædderfugl s. 21 Hammerhoved s. 23 Harpy s. 35
Engle Knopsvane s. 16 Rüppells grib s. 22 Harpy s. 35
Bonusforældre Struds s. 15 Gøg s. 32
Familie Træskonæb s. 13 Struds s. 15 Stork s. 19 Grønbenet rørhøne s. 27 Flamingo s. 30 Gøg s. 32 Harpy s. 35
Byliv Tamdue s. 6 Bysvale s. 8 Ravn s. 10 Børnehave Flamingo s. 30 Dans Trane s. 24 Flamingo s. 30 Danske fugle Tamdue s. 6 Bysvale s. 8 Ravn s. 10 Stær s. 11 Vandrefalk s. 12 Knopsvane s. 16 Stor hornugle s. 18 Stork s. 19 Trane s. 24 Grønbenet rørhøne s. 27 Gøg s. 32 Død Vandrefalk s. 12 Træskonæb s. 13 Sekretærfugl s. 14 Knopsvane s. 16 Stor hornugle s. 18 Rüppells grib s. 22 Harpy s. 35 Enebørn Kejserpingvin s. 28 Uglepapegøje s. 33 Harpy s. 35
Bikolibri s. 17 Rüppells grib s. 22 Trane s. 24 Hærfugl s. 34 Harpy s. 35
Eventyr Påfugl s. 9 Kejserpingvin s. 28
Forsvar mod fjender Stær s. 11 Struds s. 15 Hammerhoved s. 23 Trane s. 24 Kejserpingvin s. 28 Forsvarsløse fugle Kiwi s. 26 Uglepapegøje s. 33 Forvandling Søpapegøje s. 4 Påfugl s. 9 Raja Ampat-paradisfugl s. 25 Hærfugl s. 34 Harpy s. 35
Fiskeri Søpapegøje s. 4 Pelikan s. 7 Flamingo s. 30 Fjer Tamdue s. 6 Stær s. 11 Sekretærfugl s. 14 Struds s. 15 Knopsvane s. 16 Stor hornugle s. 18 Raja Ampat-paradisfugl s. 25 Kiwi s. 26 Kejserpingvin s. 28 Hærfugl s. 34 Harpy s. 35
Fællesskab Bysvale s. 8 Stær s. 11 Rüppells grib s. 22 Grønbenet rørhøne s. 27 Tukan s. 29 Flamingo s. 30 Fødenet/fødekæder Pelikan s. 7 Sekretærfugl s. 14 Stor hornugle s. 18 Trane s. 24 Grønbenet rørhøne s. 27 Tukan s. 29 Harpy s. 35
Flugtløse fugle (fugle der ikke kan flyve) Struds s. 15 Kiwi s. 26 Kejserpingvin s. 28 Uglepapegøje s. 33 Flytte hjemmefra Søpapegøje s. 4 Kejserpingvin s. 28 Flyveegenskaber Søpapegøje s. 4 Albatros s. 5 Stær s. 11 Vandrefalk s. 12
undervisningsforløb – det sner med fjer
10
Intelligens Ravn s. 10 Grå Jaco s. 31 Kredsløb, livets Knopsvane s. 16 Stork s. 19 Gøg s. 32 Kunst Vogelkopløvhyttefugl s. 20 Raja Ampat-paradisfugl s. 25 Kærlighed Søpapegøje s. 4 Tamdue s. 6 Påfugl s. 9 Trane s. 24 Gøg s. 32 Lydeffekter Stor hornugle s. 18 Stork s. 19 Rüppells grib s. 22 Trane s. 24 Gøg s. 32 Magi Ravn s. 10 Mennesker Tamdue s. 6 Grå Jaco s. 31 Uglepapegøje s. 33 Harpy s. 35 Moderkærlighed, mangel på Træskonæb s. 13
Genbrugspose Pelikan s. 7
Modermælk Tamdue s. 6 Flamingo s. 30
Hakkeorden Træskonæb s. 13 Stork s. 19 Rüppells grib s. 22
Nataktive fugle Stor hornugle s. 18 Kiwi s. 26 Uglepapegøje s. 33
Håndværk Skrædderfugl s. 21 Hammerhoved s. 23
Optræden Påfugl s. 9 Hammerhoved s. 23
Trane s. 24 Raja Ampat-paradisfugl s. 25 Flamingo s. 30 Overraskelsesangreb Vandrefalk s. 12 Sekretærfugl s. 14 Stor hornugle s. 18 Harpy s. 35 Redebygning Bysvale s. 8 Skrædderfugl s. 21 Hammerhoved s. 23 Flamingo s. 30 Regnskov Raja Ampat-paradisfugl s. 25 Tukan s. 29 Grå Jaco s. 31 Harpy s. 35 Rekorder Ravn s. 10 Vandrefalk s. 12 Vogelkopløvhyttefugl s. 20 Uglepapegøje s. 33 Rovfugle Vandrefalk s. 12 Sekretærfugl s. 14 Stor hornugle s. 18 Harpy s. 35 Samarbejde Pelikan s. 7 Stær s. 11 Rüppells grib s. 22 Tukan s. 29 Flamingo s. 30 Samfund Pelikan s. 7 Rüppells grib s. 22 Flamingo s. 30 Sang Bysvale s. 8 Stær s. 11 Gøg s. 32
Scoretricks Søpapegøje s. 4 Påfugl s. 9 Vogelkopløvhyttefugl s. 20 Raja Ampat-paradisfugl s. 25
Skrald Ravn s. 10 Rüppells grib s. 22
Æg og klækning Pelikan s. 7 Struds s. 15 Bikolibri s. 17 Stork s. 19 Vogelkopløvhyttefugl s. 20 Trane s. 24 Kiwi s. 26 Grønbenet rørhøne s. 27 Kejserpingvin s. 28 Flamingo s. 30 Gøg s. 32 Uglepapegøje s. 33
Slåskamp Stork s. 19 Rüppells grib s. 22
Ådselædere Ravn s. 10 Rüppells grib s. 22
Skole Pelikan s. 7 Grå Jaco s. 31
Snyltere Gøg s. 32 Stedsøskende Struds s. 15 Gøg s. 32 Søskende Stær s. 11 Træskonæb s. 13 Stork s. 19 Gøg s. 32 Teenagere Albatros s. 5 Knopsvane s. 16 Truede fugle Kiwi s. 26 Uglepapegøje s. 33 Trækfugle Bysvale s. 8 Stær s. 11 Trane s. 24 Hærfugl s. 34 Ulykkesfugle Ravn s. 10 Vintersøvn Knopsvane s. 16
undervisningsforløb – det sner med fjer
11
andre undervisningsegnede bøger med en smuk billedside og tilhørende gratis undervisningsmateriale
Unik graphic novel, undervisningsforløb af Lene Sørensen.
Prisvindende billedbog af Øyvind Torseter og Kenneth Steven. Forløb på vej, udkommer i 2020/2021.
Illustreret og humoristisk digtsamling for børn med tilhørende skriveøvelser af forfatteren.
Billedbog med undervisningsforløb af Lene Sørensen.
hent materialerne på www.vildmaskine.dk/undervisning