www.fgks.org   »   [go: up one dir, main page]

Kortbestemmelser for skolekort | Gældende fra 1. maj 2019 | Version 2.1 | REJSEKORT

Page 1

Kortbestemmelser for skolekort GĂŚldende fra 1. maj 2019 Version 2.1


Indholdsfortegnelse Kortbestemmelser for skolekort....................................................................... 2 1 Selve Skolekortet..................................................................................................... 3 1.1 Hvad er et skolekort.......................................................................................................3 1.2 Sådan anvendes et skolekort..................................................................................3 1.3 Kortudsteder......................................................................................................................4 1.4 Priser og gebyrer.............................................................................................................4 1.5 Skolekort og teknisk udløb.........................................................................................4 1.6 Forpligtelser ved brug af skolekort.......................................................................5 2 F ornyelse af gyldighedsperiode.................................................................... 5 3 Spærring og lukning af skolekort.................................................................. 5 3.1 Kortindehavers spærring af skolekort...............................................................5 3.2 Rejsekort A/S’ spærring af skolekort.................................................................6 3.3 Lukning af skolekort......................................................................................................6 3.4 Inddragelse af skolekort.............................................................................................6 4 Misligholdelse af betalingsaftaler............................................................... 6 5 Øvrige kortbestemmelser.................................................................................. 7 5.1 Behandling af personlige oplysninger................................................................7 5.2 Information om fornyelser på skolekort...........................................................7 5.3 Fejl og uregelmæssigheder.......................................................................................7 5.4 Fejlbehæftede skolekort.............................................................................................7 5.5 Erstatningskort................................................................................................................8 5.6 Henvendelser fra kortindehaverne og brugerne.........................................8 5.7 Henvendelser til kortindehaverne........................................................................8 5.8 Klager.....................................................................................................................................8


Kortbestemmelser for skolekort Rejsekort A/S’ kortbestemmelser for skolekort udgør en aftale mellem Rejsekort A/S og skolen som kunde hos Rejsekort A/S og indeholder forpligtelser for såvel kortindehavere som brugere af skolekort. Skolen accepterer kortbestemmelserne i forbindelse med bestillingen af skolekort. Der er ikke fortrydelsesret ved køb af et skolekort, men et skolekort kan spærres og en evt. restperiode vil blive refunderet. De til enhver tid gældende kortbestemmelser kan findes på rejsekort.dk/det-med-smaat Bemærk, at kortbestemmelserne løbende kan ændres. Hvis ændringerne er til ugunst for skolen eller brugerne, vil de blive varslet to måneder før de træder i kraft for skolen. Skolen vil i så fald blive orienteret om ændringerne og indholdet af de nye kortbestemmelser pr. e-mail eller brev. Skolen vil indenfor fristen på to måneder have mulighed for at lukke sine skolekort uden nye/yderligere omkostninger, hvis skolen ikke ønsker at være bundet af de nye kortbestemmelser. Hvis skolen ikke lukker sine skolekort inden fristen på to måneder, vil skolen anses for at have accepteret ændringerne. Se nærmere nedenfor i afsnit 3.3 om lukning af skolekort. Ændringer, der ikke er til ugunst for skolen, sker uden forudgående varsel. Nyeste kortbestemmelser vil altid kunne ses på rejsekort.dk/ det-med-smaat Til brug for læsningen af kortbestemmelserne kan følgende informationer og ordforklaringer være nyttige: Rejsekort A/S, Automatikvej 1, 1., 2860 Søborg, CVR-nummer 27 33 20 72, er stiftet af et antal danske trafikvirksomheder. Rejsekort A/S har udgivet nærværende kortbestemmelser og udsteder og ejer alle skolekort. Rejsekort A/S er desuden dataansvarlig for behandling af personoplysninger i Rejsekorts systemer. Trafikvirksomhed er en af de trafikvirksomheder, der er tilsluttet Rejsekort A/S og som tilbyder skolekort, det vil sige: •  FynBus, Tolderlundsvej 9, 5000 Odense C, www.fynbus.dk •  Nordjyllands Trafikselskab, John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal, 9000 Aalborg, www.NordjyllandsTrafikselskab.dk •  Sydtrafik, Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk •  Trafikselskabet Movia, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, www.moviatrafik.dk og www.dinoffentligetrafik.dk/skolekort

2


Kortindehaver er den skole, hvis navn og øvrige oplysninger figurerer i stamoplysninger for skolekort. Bruger er den skoleelev, der efter aftale med Kortindehaver er i besiddelse af og anvender et skolekort og hvis navn er trykt på kortet. Kundebetjening: Den daglige servicering af skolerne varetages af trafikvirksomhederne. Det er til trafikvirksomhederne, skolerne skal henvende sig med spørgsmål, ønsker, klager m.m. Brugerne skal henvende sig til skolerne med spørgsmål om skolekort. Rejsekorts hjemmeside www.rejsekort.dk: På rejsekort.dk/skolekort kan du læse mere om skolekort og brugen heraf. Nærværende kortbestemmelser finder du på rejsekort.dk/det-med-smaat Mitskolekort.dk er bestillingsportalen for skolekort.

1 Selve skolekortet 1.1 Hvad er et skolekort Et skolekort er et kort, der gælder til rejser mellem brugerens hjem og skolen (enkelte kommuner kan have afvigende regler for det gyldige rejseområde). Skolekort fungerer således som en forudbetalt billet. Skolekort kan kun bestilles af skolen og ikke af brugeren selv. Skolekort tilbydes hos udvalgte trafikvirksomheder og vil blive idriftsat gradvist.

1.2 Sådan anvendes et skolekort Reglerne for brug af skolekort kan findes på rejsekort.dk/skolekort Et skolekort er et personligt kort, som alene må bruges af den skoleelev, hvis navn fremgår af kortet. Der må kun rejses i det område, som kortet er gyldigt i. Er skolekort udstedt på vegne af Fynbus eller Movia kan brugeren tage et barn under 12 år med gratis. Hos Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskab er det udelukkende brugeren, der må rejse på skolekortet. Der gælder særlige regler for check-ind og check ud for skolekort, afhængig af den pågældende trafikvirksomhed. Skolekort udstedt på vegne af Movia: •  Brugerne skal checke ind i busser, når en rejse påbegyndes og ved skift af bus. Check ud er valgfrit. I tog behøver brugerne hverken at checke ind eller ud

3


Skolekort udstedt på vegne af Sydtrafik, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab: •  Brugerne skal checke ind i busser og tog, når en rejse påbegyndes og ved skift af bus eller tog. Ved rejsens afslutning skal der checkes ud Et skolekort gælder fra den startdato som skolen har bestilt. Dette vil typisk være dags dato + ekspeditionstid og til skoleårets udgang. Kortindehaver har adgang til oversigt over alle de bestilte korts gyldighed på mitskolekort.dk. En ny gyldighedsperiode bliver automatisk aktiveret i forbindelse med check ind. Trafikvirksomhederne påminder kortindehaverne via mitskolekort.dk om at formidle til brugerne, at der skal foretages check ind efter bestilling af ny periode. Manglende aktivering af en ny gyldighedsperiode bevirker, at eleven ikke har gyldig rejsehjemmel og dermed vil kunne blive pålagt en kontrolafgift. Check ind sker ved at holde skolekortet hen på ’Det Blå Punkt’ på en kortlæser, der er markeret med ”check ind”. Ved rejse med bus skal check ind ske på kortlæsere placeret i bussen, og ved rejse med tog eller metro, skal check ind ske på kortlæserne placeret på stationen/perronen. På rejser udenfor det område, et skolekort er gyldigt til, skal eleven have separat rejsekort eller billet.

1.3 Kortudsteder Udsteder af skolekort er: Rejsekort A/S, Automatikvej 1, 1. 2860 Søborg CVR-nr. 27 33 20 72 E-mail adresse: administration@rejsekort.dk

1.4 Priser og gebyrer Følgende priser og gebyrer er knyttet til køb af skolekort og modtagelse af serviceydelser: •  Kortpris (køb og genanskaffelse), skolekort: 50 kr. (Fynbus dog 0 kr.) Prisen for skolekort fastsættes af hver takstmyndighed (trafikvirksomhederne) og er bl.a. bestemt af periodens længde, korttype og geografisk gyldighed. For nærmere information om priser henvises til de pågældende trafikvirksomheders hjemmesider eller relevante links på mitskolekort.dk

1.5 Skolekort og teknisk udløb Et skolekort er et personligt kort, som har kortnummer påtrykt samt skolens og elevens navn. Et skolekort har en teknisk udløbsdato, som er fem år fra udstedelsesdatoen. Herefter skal et nyt fysisk skolekort erhverves, se kortpris i afsnit 1.4.

4


1.6 Forpligtelser ved brug af skolekort Ved bestilling af skolekort skal der afgives oplysninger om den skole, der bestiller kortet, såsom navn, adresse, CVR-nummer og evt. EANnummer. Disse oplysninger skal dokumenteres efter de procedurer, som til enhver tid fastlægges af Rejsekort A/S. Kortindehaveren er forpligtet til at oplyse om enhver ændring i de afgivne oplysninger, herunder især: •  Skolens navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse •  Kontaktperson og kontaktinformation til vedkommende •  ændringer for det EAN nummer eller den bankkonto, der er knyttet til en eventuel betalingsaftale Brugeren er forpligtet til at opbevare og håndtere det anvendte skolekort forsvarligt, og kortets nummer samt påtrykt elevnavn og skolens navn skal være læsbare. Der må ikke laves huller eller gøres andre indgreb i kortet. Viser det sig, at de afgivne oplysninger er forkerte, er Rejsekort A/S berettiget til uden varsel at lukke det/de skolekort, som den pågældende skole er indehaver af. For procedure ved lukning og retsvirkninger heraf, se afsnit 3.2 og 3.3.

2 Fornyelse af gyldighedsperiode Skolekort skal fornyes af kortindehaver i god tid inden hvert nyt skoleår starter via mitskolekort.dk. Ekspeditionstid kan variere i de forskellige trafikvirksomheder. For nærmere information henvises til de relevante trafikvirksomheders hjemmesider.

3 Spærring og lukning af skolekort 3.1 K ortindehavers spærring af skolekort Kortindehaver skal straks spærre et skolekort hvis: •  det bortkommer eller bliver stjålet •  kortindehaver får mistanke om, at skolekortet er blevet eller bliver misbrugt Kortindehaver kan spærre skolekort på mitskolekort.dk. Brugerne skal henvende sig til sin skole, hvis deres skolekort skal spærres. Det vil fremgå på mitskolekort.dk, at det pågældende kort er spærret. Et spærret skolekort kan ikke genåbnes. Ved spærring af skolekort vil en eventuel restperiode på kortet automatisk blive refunderet til kortindehaverens Nemkonto eller andet kontonummer som kortindehaveren har angivet bør anvendes ved refusioner.

5


3.2 Rejsekort A/S’ spærring af skolekort Hvis Rejsekort A/S spærrer et skolekort, vil kortindehaver hurtigst muligt modtage skriftlig meddelelse om årsagen hertil. Rejsekort A/S er berettiget til uden varsel, at spærre et skolekort, hvis: •  Der foreligger særlige omstændigheder, herunder begrundet mistanke om misbrug •  Kortindehaveren har opsagt aftalen om skolekort, har anmodet om spærring af skolekortet eller brugeren har tilbagekaldt et samtykke til Rejsekort A/S’ og de tilsluttede trafikvirksomheders behandling af persondata Rejsekort A/S er berettiget til at spærre et skolekort efter at have varslet det pr. e-mail, brev eller e-Boks, hvis: •  Skolekortet ikke har været i brug i over 13 måneder

3.3 Lukning af skolekort Kortindehaver kan til enhver tid vælge at lukke et skolekort eller opsige sin aftale om et eller flere skolekort. Ved anmodning om lukning vil Rejsekort A/S spærre det/de pågældende skolekort. For den nærmere procedure vedrørende lukning af skolekort henvises til afsnit 3.2 om proceduren ved spærring. Hvis brugeren ikke længere skal bruge kortet, skal det afleveres til kortindehaveren med henblik på spærring.

3.4 Inddragelse af skolekort Er skolekort udstedt på vegne af Fynbus eller Movia kan brugeren tage et barn under 12 år med gratis. Hos Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskab er det udelukkende brugeren, der må rejse på skolekortet. Hvis en anden end brugeren rejser på et skolekort uden at ovennævnte betingelser er opfyldt, betragtes det som misbrug, og skolekortet kan inddrages i forbindelse med billetkontrol. Der henvises til afsnit 3.2 om spærring af skolekort i forbindelse med misbrug.

4 Misligholdelse af betalingsaftaler Hvis kortindehavere misligholder deres betalingsaftale med trafik­ virksomheden, og skylder en trafikvirksomhed mere end 1.000 kr., har Rejsekort A/S ret til at opsige aftalen om skolekort og afskære kortindehaveren for muligheden at bestille skolekort fremadrettet, efter at have varslet det pr. brev, e-mail eller e-boks.

6


5 Øvrige kortbestemmelser 5.1 Behandling af personlige oplysninger Rejsekort A/S lægger stor vægt på, at kortindehaverne og brugerne er trygge ved at anvende skolekort. Alle oplysninger, herunder oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og CPR- og CVR-nummer, som opgives i forbindelse med oprettelsen/ bestillingen af skolekort, behandles ansvarligt og i overensstemmelse med lovgivningen, herunder den til enhver til gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Der henvises i øvrigt til Rejsekort A/S’ privatlivspolitik, som til enhver tid kan findes på rejsekort.dk Af privatlivspolitikken fremgår yderligere oplysninger om, hvilke oplysninger der registreres, hvordan de behandles, hvem der har adgang til oplysningerne mv.

5.2 Information om fornyelser på skolekort På mitskolekort.dk kan der findes oplysninger om brugernes skolekort, herunder de fornyelser af gyldighedsperioder, der er fundet sted på de skolekort som skolen er indehaver af.

5.3 Fejl og uregelmæssigheder Hvis fejl i rejsekortsystemet giver anledning til transaktioner, der påfører kortindehaveren et direkte tab, påtager Rejsekort A/S sig ansvaret herfor. Hverken Rejsekort A/S eller de tilsluttede trafikvirksomheder er ansvarlige for eventuelle tab som følge af, at et skolekort i forbindelse med en transaktion bliver afvist af en tilsluttet trafikvirksomhed. Hvis en check ind-kortlæser eller rejsekortautomat ved forsøg på aktivering af ny gyldighedsperiode er ude af drift, skal der benyttes en anden check ind kortlæser eller rejsekortautomat. Er de andre check ind-kortlæsere eller rejsekortautomater på stedet også ude af drift, skal der ske henvendelse til personalet (togpersonale, buschauffør, stationspersonale el. lign.) eller kontakt til den pågældende elevs skole hurtigst muligt.

5.4 Fejlbehæftede skolekort Fejlbehæftede kort skal ikke spærres, men skal sendes til den relevante trafikvirksomhed, som undersøger kortet. Kontakt din trafikvirksomhed for nærmere vejledning. Rejsekort A/S udskifter alle fejlbehæftede skolekort uden omkostninger. Ved fejlbehæftede kort forstås fejl, der ikke skyldes forkert håndtering af kortet af kortindehaveren eller brugeren. Der må ikke gøres indgreb i kortet, f.eks. klippe, lave huller eller lignende.

7


5.5 Erstatningskort Hvis et skolekort er fejlbehæftet eller mistet, kan der bestilles et erstatningskort på mitskolekort.dk

5.6 Henvendelser fra kortindehaverne og brugerne Henvendelser om skolekort fra kortindehaverne skal rettes til den relevante trafikvirksomhed. Henvendelser om skolekort fra brugerne skal rettes til deres skole.

5.7 Henvendelser til kortindehaverne Kommunikation i relation til skolekort fra trafikvirksomhederne eller Rejsekort A/S til kortindehaverne kan ske via e-mail, brev eller e-Boks.

5.8 Klager Klager skal i første omgang rettes til trafikvirksomhederne, se de pågældende trafikvirksomheders hjemmesider eller kontaktinfo på mitskolekort.dk Hvis klager ikke er enig i trafikvirksomhedens afgørelse af sagen, kan der klages til en af klageinstanserne nedenfor, idet rette klageinstans afhænger af, hvad klagen vedrører. Ankenævnet for Bus, Tog og Metro Klager, der vedrører fejlbehæftet udstyr, opkrævning af kontrolafgift, skolekorts funktionalitet, manglende check-ind–/aktivering, m.v. kan indgives til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro via et klageskema, der kan findes på www.abtm.dk Ankenævnet for Bus, Tog og Metro Vesterbrogade 149, 1620 København V mail@abtm.dk www.abtm.dk EU-Kommissionens online klageportal EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis klageren er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal klageren angive vores e-mail adresse administration@rejsekort.dk

8


Forbrugerombudsmanden Forbrugerombudsmanden behandler klager over Rejsekort A/S’ generelle vilkår samt markedsføring og reklamer (Markedsføringsloven). Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby forbrugerombudsmanden@kfst.dk www.forbrugerombudsmanden.dk Datatilsynet Klager over Rejsekort A/S behandling (registrering, videregivelse etc.) af dine personoplysninger, behandles af Datatilsynet. Datatilsynet Borgergade 28, 5. sal 1300 København K dt@datatilsynet.dk www.datatilsynet.dk Læs også klagevejledningen på www.rejsekort.dk Spørgsmål og tvister om fortolkning af kortbestemmelserne er underlagt dansk ret.

9


10


Rejsekort A/S / Automatikvej 1, 1., 2860 Søborg/Skolekort kortbestemmelser privat/Version 2.1 / 01 05 2019 / M65 folder


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.