Hun er meget mere fjollet, end folk tror, har hun for nylig udtalt til Hollywood Reporter.
Men det er den seriøse og professionelle Natalie Portman, der er er dukket op til interview efter premieren på instruktøren Todd Haynes’ film ’May December’, som er med i hovedkonkurrencen og en af de kritikerroste film på festivalen i Cannes.
Her spiller hollywoodstjernen en skuespiller ved navn Elizabeth Berry, der opsøger kvinden Gracie Atherton-Yoo for at følge hendes hverdagsliv.
Elizabeth skal nemlig spille Gracie i en film baseret på dennes dramatiske liv.