www.fgks.org   »   [go: up one dir, main page]

Faktaboks

Malene Schwartz
Født
10. august 1936, Frederiksberg
Malene Schwartz
Malene Schwartz har haft en alsidig karriere og har gjort sig stærkt gældende både som skuespiller og som teaterleder for bl.a. Aveny Teatret, Aalborg Teater og Folketeatret. Foto fra 2011.
Malene Schwartz
Af /Ritzau Scanpix.

Malene Schwartz er en dansk skuespiller, instruktør og teaterdirektør. Som skuespiller er Malene Schwartz først og fremmest blevet kendt som Maude i Lise Nørgaard og Erik Ballings tv-serie Matador (1978-1982). En rolle, der har gjort hende til folkeeje.

Ved siden af denne folkelige succes ligger en lang karriere i dansk teaters tjeneste i et bredt felt af opgaver: Fra det klassiske teater til det moderne. Fra det dramatiske til det komiske. Samtidig har Malene Schwartz ad flere omgange været en markant teaterleder på forskellige danske scener.

De første teaterår

En skolekomedie på Sct. Jørgen Gymnasium blev Malene Schwartz’ første skridt på vejen til et teaterliv. Skolekomedien blev instrueret af skuespilleren Louis Miehe-Renard, der inviterede Arne Weel til at overvære en af opførelserne. Weel var leder af Allé-Scenen (i dag Betty Nansen Teatret) og så straks et skuespillerpotentiale i den unge gymnasieelev. Det førte til et engagement ved Allé-Scenen, hvor Malene Schwartz efter endt studentereksamen debuterede i august 1955 i komedien Figenbladet.

Med Arne Weels mellemkomst blev hun optaget på Privatteatrenes Elevskole, hvorfra hun dimitterede i 1957. Allé-Scenen blev udgangspunktet for hendes første tid som nyuddannet. Her spillede hun i 1959 den unge kvindelige hovedrolle, Emily, i Thornton Wilders Vor by. Anmelderne tog mod hendes fortolkning af rollen med superlativer, og Malene Schwartz har selv karakteriseret præstationen som et scenisk gennembrud.

Malene Schwartz' filmroller

Ved udgangen af 1950'erne tog Malene Schwartz' filmkarriere fart. Det skete på et tidspunkt, hvor dansk spillefilm domineredes af lystspil og folkekomedier, hvilket afspejler sig i hendes tidlige film.

Malene Schwartz blev hovedsageligt placeret i rollefaget som heltinden – repræsentanten for det uskyldige og renfærdige. Det gælder ikke mindst i tidens herregårdsfilm, der var baseret på ugebladsromaner, såsom Komtessen (1961) og Drømmen om det hvide slot (1962). Malene Schwartz har siden karakteriseret rollerne som hørende hjemme i ”flinkeskolen”, hvilket hun senere i karrieren brød med. I Frøken Nitouche (1963) udfolder hun sin sans for det komiske blandet med en kradsbørstig underfundighed som den ombejlede og karske skuespillerinde Corinna.

En undtagelse blandt hendes samtidige film er Duellen (1962), der adskiller sig ved at være et nutidsdrama. Med rollen som instruktørassistenten Tina, der er fanget mellem to mænd, spillet af Frits Helmuth og John Price, får Malene Schwartz mulighed for at distancere sig fra herregårdsfilmenes idyl, ikke mindst qua et helstøbt samspil med især John Price.

Opgaver på tv

Malene Schwartz

Rollen som Maude Varnæs i tv-serien Matador gjorde Malene Schwartz til folkeeje.

Malene Schwartz
Af /Ritzau Scanpix.

Tidligt i karrieren blev Malene Schwartz flittigt benyttet i Tv-teatret. Her synes nogle af opgaverne at give hende et større spillerum. Bag hendes retlinede udstråling i de tidlige år ses ofte et anstrøg af noget sørgmodigt. Det er eksempelvis tilfældet i Herr Sleman kommer (DR, 1959), hvor hun som den unge Anne Marie modvilligt accepterer et ægteskabstilbud fra en aldrende bejler i Poul Reumerts sleske skikkelse.

Maude i Matador

Malene Schwartz' helt store gennembrud på tv var rollen som Maude Varnæs i Matador (1978-1982). Med sin præstation viste Schwartz et menneskes udviklingsstadier, og hun formåede at spille på et alsidigt følelsesspekter: fra det skrøbelige og sensible til det modige og vedholdne. Gennem en præcis mimisk timing, en levende beherskelse og en fortrolighed med rollen hævede Malene Schwartz præstationen til raffineret karakterspil.

Engagement på Det Kongelige Teater

I 1962 tog Malene Schwartz imod et tilbud om ansættelse ved Det Kongelige Teater, hvor hun indgik i teatrets klassiske repertoire, eksempelvis som Ellen i Skærmydsler og som Agnete i Elverhøi – to roller, der lå i forlængelse af rollefaget som den unge pige. Dramatisk tyngde var der til gengæld som Hedvig i Vildanden (1965/1966) – en rolle, som hun også gentog i Tv-teatret. Som præstation markerer den sig ligeledes ved Malene Schwartz’ evne til at kombinere rollens uskyld og sårbarhed. På Det Kongelige Teater viste hun ligeledes sans for tidens moderne dramatik eksempelvis i Eugéne Ionescos absurde skuespil Kongen skal dø (1964/1965).

Til trods for opgaverne følte Malene Schwartz ikke, at Det Kongelige Teater indfriede hendes scenekunstneriske potentiale, og i mangel på opgaver, der kunne udvikle hendes talent, forlod hun efter otte år teatret på Kongens Nytorv.

Fra nationalscenen til revyscenen

Malene Schwartz i "My Fair Lady"
Gennem karrieren har Malene Schwartz også medvirket i en række musicals. Her ses hun som Mrs. Higgins overfor Cecilie Stenspils Eliza Doolittle i My Fair Lady på Det Kongelige Teater i 2010.
Malene Schwartz i "My Fair Lady"
Af /Ritzau Scanpix.

Malene Schwartz’ teatervirke er kendetegnet ved en bredde, der har betydet store skift i genrer og opgaver. Således skiftede hun i 1970 Det Kongelige Teater ud med revyscenen, blandt andet i Cirkusrevyen, hvor hendes optræden sammen med Helle Virkner i sommeren 1972 som to Nyhavnspiger vakte opsigt. Hendes flair for det humoristiske og musikalske veksledes i samme årti til en række hovedroller i forskellige musicals på Det Ny Scala (i dag Nørrebro Teater).

Teaterlederen Malene Schwartz

Sammen med kollegaen Lone Hertz blev Malene Schwartz i 1980 leder af den københavnske intimscene Bristol Teatret. Deres ambitioner som teaterdirektører fik i samtiden en hård medfart, særligt af mandlige skribenter. De kritiske røster vedrørende duoens ledelsesevner tog i højere grad udgangspunkt i deres køn end i deres kvalifikationer. Siden har Malene Schwartz fortalt, at furoreren oplevedes som nedvurderende, grænsende til det kønsdiskriminerende.

Lone Hertz og Malene Schwartz formåede dog at feje kritikken til side ved at præsentere kunstnerisk succesfulde og værdifulde værker, først på Bristol Teatret og senere på Aveny Teatret i perioden 1982-1984. Opsætningerne vekslede mellem klassikere og moderne dramatik med samtidsrelevante aspekter.

Enedirektør for Aveny Teatret og Aalborg Teater

Som enedirektør på Aveny Teatret 1984-1992 formåede Malene Schwartz at skabe en eksperimenterende scene som en toneangivende del af det københavnske teater. Med tiltag som teaterlaboratorier og readings blev hendes linje set som nytænkende og befordrende, samtidig med at hun forsøgte at nå et yngre publikum ved at inddrage skoler og uddannelsesinstitutioner.

I 1994 rykkede Malene Schwartz til Aalborg Teater, hvor hun som teaterchef frem til 2001 præsenterede et alsidigt og varieret repertoire og samtidig præsenterede store musicalopsætninger med et ungt ensemble. Her debuterede hun tillige som instruktør med Taboris Massemordersken. Senere påtog hun sig i en kort overgang direktørposten på Folketeatret 2005-2007.

Gennem årene deltog Malene Schwartz som teaterleder desuden flittigt i den offentlige kulturdebat.

Aktiv skuespiller

Malene Schwartz og Preben Harris
Malene Schwartz fejrede i 2005 sit 50-års skuespillerjubilæum med forestillingen Lykke - eller der er et liv før døden på Rialto Teatret. Her spillede hun overfor Preben Harris, der også kunne fejre 50 år på scenen.
Malene Schwartz og Preben Harris
Af /Ritzau Scanpix.

Virket som teaterleder hindrede imidlertid ikke Malene Schwartz i en aktiv skuespillerkarriere. På Bristol Teatret fejrede hun i 1981 sit 25-års skuespillerjubilæum i Eugene Ioenscos Stolene i samspil med Ove Sprogøe. Et højdepunkt i karrieren blev hendes præstation som Katarina i Lars Noréns Dæmoner (Aveny Teatret, 1986). For denne indsats modtog hun samme år teaterprisen Henkel-Prisen.

De seneste teaterroller

I de senere år har Malene Schwartz haft teaterroller på både Folketeatret og Det Kongelige Teater. I 2011 vendte hun tilbage til den absurde teatergenre med Jean Genet-skuespillet Stuepigerne (Det Kgl. Teater 2011/2012) i samspil med Kirsten Olesen og Birthe Neumann.

Hendes samspil med Jesper Langberg i Folketeatrets udgave af Kærestebreve (2012-2014) var både varm, kærlig og rørende, og senest har Malene Schwartz kunnet opleves som tante Clara i Gustav Wieds Skærmydsler (Folketeatret, 2015/2016). Samme opsætning markerede hendes 60-års skuespillerjubilæum.

Familie

Malene Schwartz er datter af lægesekretær Annelise Gamst Jensen (1913-1989) og maler, forfatter og redaktør Walter Schwartz (1889-1958), der virkede ved dagbladet Politiken. Som ung havde han stået i lære hos Michael Ancher. Malene Schwartz’ farmor, Alba Schwartz (1857-1942), var som ung tilknyttet Det Kgl. Teater, men blev siden aktiv som forfatter.

Malene Schwartz har været gift to gange. I 1961 blev hun gift med advokat og chefredaktør Christian Lillelund (1935-2006) med hvem, hun har en datter. Parret blev skilt i 1979. I 1982 blev Malene Schwartz gift med forfatter og journalist Paul Hammerich, som hun levede sammen med til hans død.

Hædersbevisninger

Gennem karrieren har Malene Schwartz modtaget en række priser og hædersbevisninger, heriblandt Betty Hennings legat, Clara Pontoppidans Fødselsdagslegat i 1992 og Johanne Luise Heibergs Mindelegat i 2023. Siden 2017 har hun været æresmedlem af Skuespillerforeningen af 1879.

I 2000 blev Malene Schwartz udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig