Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Romersk statue af dansende Polyhymnia, 2. årh.
Polyhymnia var i græsk mytologi en af de ni olympiske muser. Hun var muse for dans, pantomime, hellig poesi og hellige hymner (sang). Hun var også nævnt som muse for landbrug, meditation, geometri og visdom. Hun fremstilledes enten dansende eller mediterende med en finger på munden.[1]
Hendes navn (græsk: Πολυύμνια, også stavet Polymnia (Πολύμνια)) aflæses som "(Hende med de) mange hyldestsange" ("poly" mange og "hymner" hyldest).
På Parnassos var springvandet Castalia Musae helliget af Apollon til Polyhymnia og de andre muser.[2] Kildens vand flød mellem bjergets to store bjergtoppe ned i et bassin, hvor det blev hentet af Pythia-præstinder til forudsigelser ved oraklet i Delfi.[3]
Polyhymnia som meditations- og visdomsmuse
Hun nævnes i Dantes Guddommelige Komedie og optræder i adskillige fiktive værker og afbildninger siden antikken.
- Asteroiden Polyhymnia i asteroidebæltet blev opkaldt efter hende i 1854.[3]
- I den danske musikalske komediefilm fra 1951 Mød mig på Cassiopeia spiller Bodil Kjer hovedrollen som Polyhymnia, der kommer til Jorden for at inspirere en dansk komponist. Hun hjælper komponisten, men forelsker sig i en mand, som også komponistens kone har øje for. Til sidst kommer Zeus for at hente hende tilbage til himlen, så hun ikke skaber ravage mellem de dødelige. Bodil Kjer synger kendingsmelodien i filmen, Musens sang, om hvor svært det er at være muse.[4]