Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Husted (født 10. januar 1989 i Randers)[1] er en dansk politiker, der var kampagnechef for Venstre[2]. Han har været landsformand for Venstres Ungdom (VU),[3] forretningsudvalgsmedlem i Dansk Ungdoms Fællesråd,[4] samt hovedbestyrelsesmedlem i Venstre.
Husted er opvokset i Randers, student fra Randers Statsskole (2008)[5] og cand.scient.pol. fra Århus Universitet (2014).[6]
Han har tidligere været formand for VUs lokalforening i Århus og før da næstformand i afdelingen i Randers.[7] I 2011 blev han valgt som næstformand for landsorganisationen, hvor han afløste Morten Østergaard Sørensen. Han blev valgt til landsformand for VU i 2013[3] og var medlem af DUFs styrelse fra december 2011 til december 2015.[8]
Formænd for Venstres Ungdom |
---|
| |