Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Desventuradas-øerne (spansk: Islas de los Desventurados) er en lille øgruppe med fire øer i Stillehavet 850 km vest for Chile, som øerne tilhører.[1]
Øgruppen består af følgende øer:[1]
Med øernes begrænsede størrelser og afsides beliggenhed er der ikke nogen menneskelige bosættelser på øerne, men den chilenske flåde har en station på San Félix, som også har en 2000 m lang landingsbane til fly.
Vegetationen ligner makierne i Sydeuropa med golde klipper, træer af forskellige størrelser og buskadser med bregner og en række stauder. Der er ikke nogen permanent forsyning af ferskvand på øerne.[1] Af hvirveldyr findes der på øerne kun fugle, og der er fundet ti havfuglearter samt en enkelt landfugleart - flere af arterne er truede. Nogle af arterne yngler på øerne, mens andre blot besøger dem.[1]
Øerne blev først set af Juan Fernández 6. november 1574 på fart fra Callao til Valparaíso; muligvis blev de allerede opdaget i 1520 af Ferdinand Magellan. En anden spansk opdagelsesrejsende, Pedro Sarmiento de Gamboa, noterede i 1579, at "de er nu opkaldt efter Sankt Felix og Sankt Ambor". Navnet på martyren Ambor (også kaldet Nabor) blev senere forvekslet med den mere kendte Sankt Ambrosius.[2]
San Félix spillede en lille rolle i Falklandskrigen, idet den chilenske regering i maj 1982 tillod nogle Hawker Nimrod MR2'er at flyve maritime rekognosceringstogter fra øerne for at indsamle information om den argentinske flådes bevægelser.[3]