Bedre betingelser for berømmelse og gylden karriere i musik findes næppe. Han havde forældre med virke i kulturlivet, talentet i rå mængder, han havde en samling sexy og soul-besjælede sange med stærke bånd til rockens storhedstid, en fin pladekontrakt, et blændende udseende, en kendt og smuk kæreste og gamle klassekammerater som skuespilleren Nicolas Cage og guitaristen Slash.
Alle stjernetegn må have smilet til den 25-årige Leonard Albert Kravitz fra New York, da han debuterede med albummet ’Let Love Rule’ i 1989. Selvfølgelig spillede rockens nye supertalent selv stort set alle instrumenter – blandt andet trommer, bas, guitar, klaver, hammondorgel, keyboard – ligesom han med stor selvfølgelighed producerede værket.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter