Sneuglen er en ret stor ugle, som har en cirkumpolar udbredelse. Den yngler på tundraen i Nordskandinavien, Rusland, Alaska, Canada og Grønland. Den er en sjælden gæst i Danmark; en undtagelse var vinteren 1999-2000, hvor der blev set ca. 30 sneugler i Danmark.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Bubo scandiaca
Den bliver 53-65 cm lang med et vingefang på op til 150 cm. Fjerdragten er hvid, hos hunnen og unge fugle med sorte tværbånd.
Sneuglen lever primært af gnavere, især lemminger. Modsat de fleste andre ugler jager den også om dagen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.