Modermærkekræft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Modermærkekræft
Klassifikation
Melanoma.jpg
Modermærkekræft
Information
Navn Modermærkekræft
Medicinsk fagområde onkologiRediger på Wikidata
Genetisk association TYR, ATM, FTO, PARP1, DOCK3, MX2, PLA2G6, ANXA9, SLC45A2, TET2, EYSRediger på Wikidata
SKS DC43
ICD-10 C43
ICD-9 172.9Rediger på Wikidata
OMIM 155600Rediger på Wikidata
DiseasesDB 7947Rediger på Wikidata
MedlinePlus 000850Rediger på Wikidata
MeSH D008545Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Modermærkekræft (malignt melanom) er en form for kræft i huden, der opstår i hudens pigmentceller (melanocytter). Modermærkekræft kan sprede sig i kroppen og kan være livsstruende. Jo tidligere sygdommen bliver opdaget, jo større sandsynlighed for helbredelse. Prognosen er dårligst, hvis der er metastaser. Melanomer findes hyppigst på huden, men kan også ses i munden, endetarmen og hjernehinderne.

Årsager til kræft i huden[redigér | redigér wikikode]

Ultraviolet stråling fra solen eller fra solarier kan give både almindelig hudkræft, som meget sjældent er livstruende, og modermærkekræft, som er en mere aggressiv form for kræft. Overdreven soldyrkning og solskoldninger, især i barn- og ungdom, øger risikoen for at udvikle modermærkekræft. Det skyldes, at huden påvirkes af de skadelige ultraviolette stråler.

Risikoen for at få kræft i huden afhænger af:

  • Hudtype (mennesker med lys hud har størst risiko)
  • Hvor længe man sammenlagt opholder sig i solen og solarium i sit liv
  • Antallet af solskoldninger man har haft (jo flere jo større risiko)
  • Antallet af modermærker (jo flere jo større risiko)
  • Arvelig tendens, fx ved dysplastisk nævus syndrom.

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Det vigtigste tegn på modermærkekræft er, at et eksisterende modermærke forandrer sig. Hvis man får nye modermærker, som vokser, eller hvis et af dem, man har, begynder at vokse, klø, bløde eller ændre farve, bør man gå til sin læge og få det undersøgt. Man kan først få stillet diagnosen modermærkekræft, efter modermærket er fjernet, da det skal undersøges for kræftceller under mikroskop.

Modermærkekræft er i stigning[redigér | redigér wikikode]

Forekomsten af modermærkekræft i Danmark er stigende. Den nyeste statistik fra Cancerregistret[1] viser, at antal tilfælde af modermærkekræft er steget med knap 100% over de seneste 20 år for både kvinder og mænd. Udviklingen viser også, at modermærkekræft rammer unge i modsætning til andre kræftformer. Modermærkekræft er nu den mest udbredte kræftform blandt unge kvinder i alderen 15-34 år og den næsthyppigste kræftform blandt unge mænd [2].

Forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Modermærkekræft kan stort ses forebygges ved at beskytte sig i den stærke middagssol om sommeren ved at søge skygge, bruge tøj, solhat og solcreme samt ved at undgå brug af solarier.

Sammenhæng mellem solarium og modermærkekræft[redigér | redigér wikikode]

En ekspertgruppe under WHO finder, at der er en direkte sammenhæng mellem brug af solarium og modermærkekræft. Ekspertgruppen anbefaler et forbud mod solarier for alle under 18 år [3] [4]. En stor nordisk kohorteundersøgelse er i tråd med WHOs konklusioner og viser, at unge skandinaviske kvinder (20-29 år) har 158% højere risiko for modermærkekræft ved bare ét månedligt besøg i solariet [5].

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Cancerregisteret
  2. ^ Cancerregisteret 2007
  3. ^ WHO
  4. ^ Sundhedsstyrelsen
  5. ^ Veierød et al. J. Nat.Cancer Institute 2003; 95:1530-1538.

Eksterne Henvisninger[redigér | redigér wikikode]