Jernbaneulykken Andria-Corato

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et ELT 200-tog af den involverede type, set i nærheden af Bitonto på dobbeltsporslinjen Bari-Barletta.
Andria, Apulia (Italien)
Jernbaneulykken Andria-Corato

Jernbaneulykken Andria-Corato indtraf 12. juli 2016 omkring kl 11:30. da to persontog kolliderede frontalt på en enkeltsporet delstrækning på jernbanen mellem Corato og Andria nær Bari i Apulien. Banestykket var angiveligt under ombygning til dobbeltspor. Sikring af togenes kørsel mellem stationerne angives at skulle ske telefonisk ved af- og tilbagemelding - stationsbestyrerne aftaler pr. telefon hvem der må afsende tog; der findes så ikke teknisk sikring mod at tog afsendes mod hinanden.[1]

Mindst 27 personer mistede livet ved kollisionen og mere end 50 blev kvæstet.[2][3]

Togene, to togsæt med hver fire vogne, tilhørte det private selskab Ferrotramviaria, der driver tog- og bustrafik omkring Bari.

Togsættene var et Stadler FLIRT og et Alstom ELT 200 (Coradia).

Ulykken skal bl.a. undersøges af den italienske jernbanehavarikommission Agenzia Nazionale per la Sicurezza delle Ferrovie - ANSF

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 41°11′54″N 16°21′34″Ø / 41.19825°N 16.35954°Ø / 41.19825; 16.35954