www.fgks.org   »   [go: up one dir, main page]

Dokumenter sendt med MedCom i alt:

00000000
Du er her: Forsiden > Projekter > Teledermatologi

Teledermatologi

Baggrund
Patienter med hudsygdomme udgør ca. 5-8 % af alle konsultationer i almen praksis. Den alment praktiserende læge vil i reglen have en betydelig erfaring indenfor området. Der er dog mange variationer af de enkelte hudsygdomme, hvorfor der kan være tvivl om diagnose og behandling. En telemedicinsk service, også i et land med et tæt sundhedsnetværk, vil give patienten adgang til umiddelbar diagnostik og dermed diagnosebaseret undersøgelse og behandling. I tvivlstilfælde kan der rådgives om visitation. Telemedicin muliggør derfor umiddelbar etablering af diagnose på patienter med hudsygdomme på det niveau, som er nødvendigt i det pågældende tilfælde. Telemedicinen muliggør desuden rådgivning vedrørende visitation til enten speciallægepraksis eller en højt specialiseret afdeling. Altså et eksempel på, at sygehuset kan stille ekspertise til rådighed for almen praksis.

Formål
Formålet med teledermatologisk konsultation er at reducere patienternes behov for fysisk konsultation hos praktiserende speciallæge. Patienten fortsætter i behandling hos den alment praktiserende læge, der gennem billedforsendelse kan indhente råd og vejledning hos specialisten.

Status
Der har på området været gennemført pilottest de foregående år i bl.a. Fyns, Ringkjøbing, Viborg, Århus og Københavns amter, og på det grundlag vurderes det i Erik Juhls anbefaling om telemedicin juni 2007, at det dermatologiske område er modent til storskala implementering af teledermatologi.
Det har Region Syddanmark taget til efterretning og i juni 2008 startet en bred udbredelse af teledermatologi i hele Region Syddanmark.

Projekt og materiale for udbredelse af teledermatologi i Region Syddanmark kan læses her

Statusnotater
Status juli 2010



Siden er sidst opdateret 3-9-2012