www.fgks.org   »   [go: up one dir, main page]

Dokumenter sendt med MedCom i alt:

00000000
Du er her: Forsiden > Projekter > REFHOST - henvisningshotellet

REFHOST - henvisningshotellet

Introduktion

I forbindelse med fornyelse af de seneste overenskomster for praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og psykologer, aftalte parterne, at der skulle oprettes et såkaldt henvisningshotel, også kaldet REFHOST.

Grundidéen er, at de praktiserende lægers henvisninger til speciallægehjælp, fysioterapibehandling og psykologhjælp kan sendes elektronisk til REFHOST. Patienterne har efterfølgende frit valg mellem de relevante behandlere. Henvisningen opbevares på REFHOST, indtil patienten har valgt en behandler, som derefter henter henvisningen via sit lægesystem eller internettet.

Efter aftale mellem læge og patient er der også mulighed for at sende en elektronisk henvisning direkte til en bestemt speciallæge, fysioterapeut eller psykolog. I de tilfælde vil en kopi af henvisningen blive opbevaret på REFHOST. Hvis patienten siden beslutter at benytte en anden behandler end den henvisningen i første omgang blev sendt til, vil den nye behandler kunne hente henvisningen på REFHOST.

REFHOST er klar til brug fra 9. juni 2008, hvorefter alle henvisninger fra praktiserende læger til speciallæger skal sendes elektronisk. Henvisningshotellet vil være klar til henvisninger til fysioterapi- og psykologbehandling fra april 2009.



Siden er sidst opdateret 14-1-2011