www.fgks.org   »   [go: up one dir, main page]

Dokumenter sendt med MedCom i alt:

00000000
Du er her: Forsiden > Projekter > Telesår udbredelsesprojekt

Telesår udbredelsesprojekt

Formålet med national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering er at bringe løsningen ud til alle kommuner og regioner samt alle relevante patienter. Projektet løber fra 1. september 2012 til 31. august 2015. MedCom har projektledelsen, og rammerne for projektet giver mulighed for at arbejde med fælles nationale værktøjer, vejledninger og it-løsning. Projektet skal gennemføres i tæt samarbejde med regioner og kommuner, og nationale tiltag skal sikre og understøtte den fælles regionale/kommunale implementering.

Projektets overordenede mål og formål er:

  • At udbrede telemedicinsk sårvurdering i alle kommuner og regioner
  • At frigøre tid i kommuner og regioner
  • At effektivisere behandling og forbedre kvaliteten af behandling og pleje af sår.


Succeskriterier for projektets faser:

  • Fase 1 (sept-dec 2012): Projekt-kick-off gennemført, herunder arbejde med kvalitetsparametre og udbudsmateriale
  • Fase 2 (jan-juni 2013): Leverandør udpeget og undervisningsplanlægning gennemført. Endvidere arbejde med teknisk analyse i forhold til nationale initiativer
  • Fase 3 (juli 2013-juli 2014): Minimum 40 % af regionens kommuner har telemedicinsk sårvurdering i drift. Business casen opdateres løbende ift. gevinstpotentiale
  • Fase 4 (juli 2014-marts 2015): Mindst 80 % af kommunerne har telemedicinsk sårvurdering i drift, og mindst 40 % af relevante patienter i landet er omfattet
  • Fase 5 (april-august 2015): Evaluering gennemført ved projektafslutning.


MedCom har gennemført et miniudbud under SKI, og pr. 1. april 2013 er der indgået kontrakt med Dansk Telemedicin om levering af en telemedicinsk sårvurderingsløsning, som stilles til rådighed for alle regioner og kommuner i projektperioden. Læs mere om den telemedicinske sårvurderingsløsning her: https://www.pleje.net/.

Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte os.  

Projektteamet i MedCom er:

Dorthe Skou Lassen, projektleder, dsl@medcom.dk, mobil 4040 5402
Mie Borch Dahl Kristensen, mbk@medcom.dk, mobil 2876 6778

Den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin findes her.



Siden er sidst opdateret 26-2-2014