www.fgks.org   »   [go: up one dir, main page]

Dokumenter sendt med MedCom i alt:

00000000
Du er her: Forsiden > Projekter > Hjemmepleje-sygehusprojekt

Hjemmepleje-sygehusprojekt

En national sundhedsfaglig arbejdsgruppe har kortlagt og defineret indholdet i 4 kommunikationsstandarder mellem hjemmepleje og sygehus, som understøtter 2. generationssundhedsaftaler (2011-2014). Kommunikationsstandarderne er pilottestet i 2011 og herefter taget i brug i løbet af 2012-2013 i det meste af landet. Ved udgangen af 2013 er udbredelsen svarende til ca. 75 % på nationalt plan. I 2014 er implementering fortsat i gang i Region Syddanmark og Region Midtjylland. 

Aktuel status for hospitaler/sygehuse og kommuner, som er i drift, kan hentes her.

Ved udgangen af MedCom8-perioden (2012-2013) er der lavet en statusrapport for hjemmepleje-sygehusprojektet, som opsummerer fokuspunkterne i projektperioden. Du kan finde statusrapporten i "Se også"-boksen til højre.

I MedCom9 er der fokus på fuld teknisk og organisatorisk udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarder, afklaring af ændringsønsker samt optimering af teknisk flow.

De 4 kommunikationsstandarder i hjemmepleje-sygehuskommunikationen er:
 

  • Indlæggelsesrapport
    Indeholder oplysninger om borgerens ydelser, funktionsevne og medicin. Den første indlæggelsesrapport fra kommunen sendes automatisk på baggrund af indlæggelsesadvis fra sygehuset, men der kan være behov for efterfølgende at sende en opdateret version med yderligere relevante oplysninger, fx ændringer i borgerens funktionsevne og aktuelle helbredstilstand før indlæggelsen.
  • Plejeforløbsplan
    Har til formål at oplyse borgerens hjemkommune, om der er sket ændringer i borgerens funktionsevne/plejebehov inden udskrivelsen. Plejeforløbsplanen kan tillige fungere som adviseringsredskab i forhold til fx sundhedsaftalerne og indgåede aftaler om advisering.
  • Melding om færdigbehandling
    Er en administrativ servicemeddelelse, som sikrer, at borgerens hjemkommune får besked om, at borgeren er registreret færdigbehandlet på sygehuset. Med elektronisk færdigmelding kan kommunerne få et overblik over, hvilke borgere der er meldt færdigbehandlet.
  • Udskrivningsrapport
    Indeholder relevante sundhedsfaglige oplysninger vedrørende borgerens aktuelle indlæggelse, herunder evt. ændringer i medicin og funktionsevne og fremtidige aftaler.


Hvis du vil vide mere om hjemmepleje-sygehusprojektet er du velkommen til at kontakte:

Konsulent Jeanette Jensen, jej@medcom.dk, mobilnr. 5177 9050. 



Siden er sidst opdateret 12-2-2014