www.fgks.org   »   [go: up one dir, main page]

Dokumenter sendt med MedCom i alt:

00000000
Du er her: Forsiden > Projekter > WebQuality

WebQuality

Delprojekt 9

Baggrund:
Igennem en årrække har der været udført kvalitetskontroller på analyser, der udføres i almen lægepraksis i form af de såkaldte parallelanalyser. Princippet er, at lægen på en tilfældigt udvalgt patient udtager prøver, som analyseres på laboratoriet. Samtidig foretager lægen selv analyserne og sender resultaterne ind til laboratoriet. Prøverne er anonymiserede, så patienten ikke kan genkendes.
Analyserne til parallelanalyse identificeres med specielle kvalitetskontrolkoder: EQA (Eksternal Quality Assurance). Resultaterne, der returneres fra laboratoriet, indeholder oplysninger om: lægens eget måleresultat, laboratoriets måleresultat og en ratio mellem disse to parametre. Supplerende oplysninger kan ligeledes medsendes.
Laboratorieudvalget og underudvalget for regionernes lønnings- og takstnævn skal bidrage med at fremme kvalitetssikringen i de regionale ordninger og koordinere erfaringer med kvalitetssikring. En af deres delopgaver er at etablere en national kvalitetssikringsdatabase for laboratorieanalyser. Databasen er etableret og kan allerede anvendes nu.
WebReq til rekvirering af laboratorieanalyser anvendes i dag af alle lægepraksis. Med udgangspunkt i WebReq er der udviklet et særligt modul til støtte for ovennævnte kvalitetssikring i form af parallelanalyse. Modulet kaldes WebQuality. Laboratorier, der anvender WebQuality, kan sende kopisvar til denne nationale database.
Modulet WebQuality er en videreudvikling af WebReq og bygger på samme opbygning af skærmbillederne som i WebReq, så det kan anvendes direkte uden yderligere oplæring af brugerne. Regionerne tilbydes modulet til erstatning for den nuværende papirbaserede arbejdsgang ved parallelanalyse. Vælger en region at anvende det, oprettes WebQuality-modulet blot som en enkelt ny linje i WebReqs menuoversigt: Kataloger.
WebQuality-analyser, apparaturfortegnelse mv. er opretttet og udbygges løbende i takt med, at regioner tilkobles. Lokal tilpasning af WebQuality kan foretages af laboratoriet. En beskrivelse af WebQuality for praktiserende læger er udarbejdet og kan ses og printes herfra: http://download.webreq.dk/Vejledninger_ServiceSite/WebQuality.pdf

Formål: Udbredelse af WebQuality til kvalitetssikring af analyser, der udføres i lægepraksis.



Siden er sidst opdateret 25-7-2011