www.fgks.org   »   [go: up one dir, main page]

Dokumenter sendt med MedCom i alt:

00000000
Du er her: Forsiden > Projekter > Fødselsanmeldelse

Fødselsanmeldelse

Baggrund
Når en fødsel finder sted på sygehus, sender alle fødeafdelinger en fødselsanmeldelse til den kommunale sundhedstjeneste i kvindens hjemkommune. I fødselsanmeldelsen informerer sygehuset om såvel barn/børn, graviditet og fødsel. Oplysningerne anvendes i kommunen som opstart af børne-/ungejournalen, der ligger til grund for det videre forløb i den kommunale sundhedstjeneste, herunder sundhedsplejerskens arbejde.

Økonomiaftalen 2010: Inden udgangen af 2012 er elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelse til kommunal sundhedstjeneste fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse.

KL-digitaliseringsstrategi: Eksisterende MedCom-meddelelser skal udbredes til alle kommuner.
Mål: Inden udgangen af 2012 anvender alle kommuner stort set alle MedCom-standarderne.

Gevinster: På sygehusene: Mindre papirarbejde, effektivt arbejdsflow og hurtigere afsendelse af anmeldelser. Færre telefonopkald fra forældrene. Bedre fagligt samspil mellem kommunen og sygehuset.
I kommunen: Mindre papirarbejde. Hurtigere modtagelse af anmeldelser og rettidig kommunal indsats. Færre telefonopkald, ensartethed og bedre kvalitet i anvendelsen.

Hvem involveres: Alle regioner (relevante PAS-/EPJ-systemer) og alle kommuner. Der findes i dag 3 it-leverandører af elektroniske børnejournaler til brug for det daglige arbejde i den kommunale sundhedstjeneste (børnesundhedspleje og ind-/udskolingsundersøgelser). Disse er:

  • NOVAX a/s (NOVAX Sundhed)
  • TM Care a/s (TM Sund)
  • MyClinic (MyClinic)

Aalborg Kommune har egetudviklet system.

Udover den elektroniske modtagelse af fødselsanmeldelsen er den kommunale sundhedstjeneste interesseret i korrespondance med almen praksis og med sygehuset (eksempelvis jordemor). Se oversigt over MedCom-godkendte børnejournaler her.

Projektet
Mål:
Alle regionale fødesteder sender inden udgangen af 2012 elektronisk fødselsanmeldelse til alle kommunale sundhedstjenester, der kan modtage den, og alle kommunale sundhedstjenester modtager fødselsanmeldelsen elektronisk inden udgangen af 2013.

Løsningen: Kommunikationen foregår via VANS-nettet med brug af MedComs EDIFACT- eller XML-standard for fødselsanmeldelsen D3234L eller XD3234L. VANS-leverandøren forestår konvertering.

MedComs indspil:

  • MedCom har 17/2-11 udarbejdet opdateret version af fødselsanmeldelsen samt XML-version efter høring i regioner og blandt leverandører af kommunale børnejournaler.
  • Testværktøjer er klar.
  • MedCom bidrager til udbredelsesarbejdet på sygehusene i form af koordinatorrollen på RSI's pejlemærke om udbredelse af alle MedCom-meddelelser.
  • Test og certificering af relevante systemer (Den gode fødselsanmeldelse/VANS-kuvert).
  • Informations- og udbredelsesindsats i forhold til alle landets kommuner i samarbejde med KL.


Sådan gør I

  • Deltagelse i MedComs regionale projektledergruppe
  • Koordinering lokalt (regionalt og kommunalt) i forhold til sundhedsaftaler og ledelsesforankring
  • Køb af snitflader til henholdsvis sygehussystemer og børnejournaler samt test
  • Projektledelse i forbindelse med implementering og koordinering lokalt i samarbejde med it-organisation og uddannelsesfunktioner


Siden er sidst opdateret 31-1-2012