www.fgks.org   »   [go: up one dir, main page]

Dokumenter sendt med MedCom i alt:

00000000
Du er her: Forsiden > For dig som er... > Borger

Borger

På denne side kan du læse om de MedCom-projekter og standarder, som har en direkte indvirkning på din gang i sundhedsvæsnet. MedComs elektroniske løsninger udvikles og udbredes alle indenfor rammerne af Sundhedslov og Persondatalov, der bl.a. sikrer, at patientdata ikke kan tilgås og anvendes af uvedkommende.

Sammenhængende patientforløb
MedComs standarder sikrer, at relevante data om patientforløb deles hurtigt og sikkert mellem de forskellige parter, der bidrager til det samlede patientforløb. Derved sikres den basale forudsætning for, at patienten oplever et sammenhængende patientforløb. Eksempelvis når patienten i samråd med egen læge vælger, hvilken sygehusafdeling der skal overtage behandlingen, og den elektroniske henvisning sendes direkte fra praksislægens journalsystem til sygehusets journalsystem. Eller når sygehuset elektronisk informerer den kommunale hjemmepleje om, at en plejekrævende borger skal udskrives, og de kommunale pleje- og omsorgsopgaver skal genoptages i borgerens eget hjem.

Monitorering af egen sygdom
Patienter med en kronisk sygdom har i dag mulighed for at blive inddraget i monitoreringen af egen sygdom. Derved undgår patienten at møde op på sygehuset til regelmæssige rutinekontroller, hvilket vil gøre det lettere for patienten at få hverdagen med sygdom, arbejde og familieliv til at hænge sammen. Med projektet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering sikrer MedCom, at de helbredsmålinger, patienten selv kan foretage i eget hjem, automatisk overføres til de elektroniske journalsystemer, der anvendes på sygehuset, i kommuner eller hos egen læge. Det kan fx dreje sig om måling af blodtryk, lungefunktion eller blodsukker. Samtidig kan patienten selv via sundhed.dk følge udviklingen i målingerne og selv opstille mål for de målte helbredsrelaterede værdier og således blive inddraget aktivt i eget behandlingsforløb.

I projektet Fælles Kroniker Data arbejder MedCom på at it-understøtte Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer og derved sikre et fælles referencegrundlag for borgeren, sygehuset, den praktiserende læge og kommunen. Formålet med dette er at sikre sammenhængende behandling af borgeren hele vejen gennem sundhedsvæsnet.

Adgang til egen journal
Borgere kan via e-journal på sundhed.dk få indsigt i egen patientjournal og dermed få en øget viden om egen sygdom. Det giver mulighed for at følge med i ens eget behandlingsforløb og fremmer den aktive deltagelse i behandling og egenomsorg.

Mere at vide
Til højre finder du links til aktuelle MedCom-projekter, som involverer borgerne.



Siden er sidst opdateret 29-5-2013