www.fgks.org   »   [go: up one dir, main page]

Dokumenter sendt med MedCom i alt:

00000000
Du er her: Forsiden > Arkiv > MedCom 7

MedCom 7

På mødet i MedComs styregruppe den 10. december 2009 blev det besluttet, at MedCom i perioden 2010-2011 arbejder under hovedoverskriften "landsdækkende udbredelse og telemedicin" indenfor 6 projektlinjer:

  1. Telemedicin
  2. Kommuneprojekter
  3. FMK i primærsektoren
  4. E-journal
  5. Praksis- og laboratorieområdet
  6. Internationale projekter


I økonomiaftalen af 12. juni 2010 mellem regeringen og regionerne er opstillet 8 mål og milepæle for sundheds-it, hvoraf MedCom7-opgaverne indgår i mål 3, 4 og 5:
 

Økonomiaftalens mål 3

Borgere og sundhedspersonalet skal have et samlet digitalt overblik over relevante sundhedsoplysninger på tværs af sundhedsvæsenets parter. Inden udgangen af 2011 etableres et Nationalt PatientIndeks (NPI), som løbende udbygges med stadig flere data om patienten, herunder:

  • Medicinoplysninger i Det Fælles Medicinkort, som er udrullet i samtlige regioner inden udgangen af 2011
  • Journaloplysninger i e-journal, som er fuldt udrullet på alle sygehuse inden udgangen af 2010


Økonomiaftalens mål 4

Al relevant kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter skal kunne foregå digitalt. Inden udgangen af 2012 er alle MedCom-standarder fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse.


Økonomiaftalens mål 5

Regionerne vil arbejde målrettet med sundheds-it, der kan understøtte nye måder at tilrettelægge arbejdet på - internt på sygehusene og mellem behandlere i andre sektorer i sundhedsvæsenet. Som led i en samlet indsats vedr. telemedicin og hjemmemonitorering vil regionerne udbrede tolkning via videokonference på alle relevante sygehusafdelinger inden udgangen af 2012.

Sammenhængen mellem økonomiaftalens mål for sundheds-it og projektlinjerne i MedCom7 er vist herunder. Gennemførelsen af MedCom7 understøtter således i høj grad den konkrete udmøntning af økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne.

 

MedCom7-projekterne Økonomiaftalens målepunkter
1. Telemedicin Mål 5: Udbrede tolkning via videokonference på alle relevante sygehusafdelinger inden udgangen af 2012
2. Kommuneprojekter Mål 4: Alle MedComs standarder fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse inden udgangen af 2012
3. FMK i lægepraksis Mål 3: FMK er udrullet i samtlige regioner inden udgangen af 2011
4. E-journaludbredelse Mål 3: E-journal er fuldt udrullet på alle sygehuse inden udgangen af 2010
5. Praksis- og laboratorieprojekter Mål 4: Alle MedCom-standarder fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse inden udgangen af 2012



Siden er sidst opdateret 22-12-2011