Fejlmeddelelser af typen "Der er ikke mere hukommelse" med store mængder RAM installeret

Artikel-id: 253912 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Hvis dit hardwarerelaterede problem ikke er beskrevet i denne artikel, kan du finde flere artikler om hardware på følgende Microsoft-websted:
http://support.microsoft.com/default.aspx/w98?sid=460

Symptomer

Hvis en computer, der kører en af de versioner af Windows, der er anført ovenfor, har mere end 512 MB (f.eks. 768 MB) fysisk hukommelse (RAM), kan du komme ud for et eller flere af følgende symptomer:
  • Måske kan du ikke åbne en MS-DOS-session (eller kommandoprompt), mens Windows kører. Forsøg på at gøre det kan give følgende fejlmeddelelse:
    Der er ikke tilstrækkelig hukommelse til at køre dette program.
    Afslut et eller flere programmer, og forsøg igen.
  • Computeren kan holde op med at reagere (hænge), mens Windows starter, eller den kan stoppe og vise følgende fejlmeddelelse:
    Der er ikke tilstrækkelig hukommelse til at initialisere Windows. Afslut et eller flere hukommelsesresidente programmer, eller fjern unødvendige programmer fra filerne Config.sys og Autoexec.bat, og genstart computeren.

Årsag

Windows 32-bit-cachedriver til beskyttet tilstand (Vcache) bestemmer den maksimale cachestørrelse baseret på den mængde RAM, der er tilgængelig, når Windows starter. Derefter reserverer Vcache tilstrækkelig mange hukommelsesadresser til at kunne få adgang til en cache på maksimal størrelse, så cachen kan øges til denne størrelse, hvis det bliver nødvendigt. Disse adresser allokeres i et interval af virtuelle adresser fra 0xC0000000 til 0xFFFFFFFF (3 til 4 GB), der også kaldes systemarenaen.

På computere med meget RAM kan den maksimale cachestørrelse være så stor, at Vcache bruger alle adresserne i systemarenaen, så der ikke er nogen virtuelle hukommelseadresser tilgængelige til andre funktioner, f.eks. åbning af en MS-DOS-prompt (oprettelse af en ny virtuel maskine).

Workaround

Du kan omgå dette problem ved at benytte en af følgende metoder:
  • Brug indstillingen MaxFileCache i filen System.ini file til at reducere den maksimale mængde hukommelse, Vcache kan bruge, til 512 MB (524.288 KB) eller mindre. Yderligere oplysninger om, hvordan indstillingen MaxFileCache bruges, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
    108079 Maksimal cachestørrelse på 32-bit filadgang (artiklen er evt. på engelsk)
  • Brug systemkonfigurationsprogrammet til at begrænse den mængde hukommelse, Windows bruger, til 512 MB eller mindre.Yderligere oplysninger om, hvordan du bruger systemkonfigurationsprogrammet, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
    181966 Systemkonfigurationsprogrammets avancerede fejlfindingsindstillinger (artiklen er evt. på engelsk)
  • Reducer den mængde hukommelse, der er installeret på computeren, til 512 MB eller mindre.

Status

Microsoft har bekræftet, at dette er et problem i de Microsoft-produkter, der er anført i starten af denne artikel.

Yderligere Information

Vcache er begrænset til en maksimal cachestørrelse på 800 MB.

Dette problem kan forekomme hyppigere med AGP-videokort (Advanced Graphics Port), fordi AGP Aperture også benytter adresser i systemarenaen. Hvis Vcache f.eks. bruger en maksimal cachestørrelse på 800 MB, og et AGP-videokort har tilknyttet 128 MB Aperture, er der meget lidt adresseområde tilbage til systemkode og andre data, der også skal bruge dette interval af virtuelle adresser.

Egenskaber

Artikel-id: 253912 - Seneste redigering: 8. august 2006 - Redigering: 2.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows Millennium Edition
  • Microsoft Windows 98 - 2. udgave
  • Microsoft Windows 98 Standard Edition
  • Microsoft Windows 95
Nøgleord: 
kbdiskmemory kberrmsg kbprb KB253912

Send feedback